Jeg har nu (på rette tid for ikke biografen, ikke blueray, men streaming via abonnement) set The Creator. Det her er ikke en helstøbt anmeldelse, men mere et par funderinger, efter også at have set lidt ekstramateriale. Spoilers.

Den ene fundering er meget kortfattet. Vi ser, at robotter og kunstig intelligens lever side om side med mennesker i Asien-ish. Vi ser ikke umiddelbart nogle begrænsninger, omend det kan være svært at se, om en given robot har rigtig kunstig intelligens eller “bare” er programmeret. Der er robot-munke. Robotter kan adoptere (i praksis) menneskebørn.

Så hvad hulen betyder det, når en robot siger “jeg vil være fri”?

Fri for at få en amerikansk bombe i hovedet? Fordi det ville jeg ikke formulere på den måde.

Den anden fundering går på, at vi bliver præsenteret for en konflikt med 3 sider: USA-ish, Asien-ish og AI. AI var vældig nyttigt et stykke tid, men så gik en af dem amok. USA har ganske fornuftigt forbudt alt sådan noget. Asien er ikke lige så fornuftige, men bare rolig, det skal USA nok fikse. Ingen problemer i at komme på besøg og ordne sagerne. Fornylig er der kommet nyt om et AI-supervåben. Det skal selvfølgelig stoppes. Så amerikanerne sadler deres jetjagere, og så afsted.

Bortset fra, at jeg som tilskuer ikke tror på den udlægning i 5 minutter. AI virker som nogle flinke fyre. Supervåbnet skal ikke overvinde USA, men overvinde krig. Faktisk er konflikten mellem USA og hvem de nu end synes er forkert på den. Amerikanerne er de onde! Det er ikke så tit, Hollywood giver os den version.

Underligt nok taler forfatteren/instruktøren om dilemma, nuance og sådan noget. Er det den samme film, vi snakker om? Der er måske 5 mm nuance.

Derudover vil jeg egentlig bare nævne, at filmen er flot. Når der har været behov for at filme rismarker, så har de fundet nogle rismarker. Og så vil jeg også nævne, at de 2 primære skuespillere er gode.