Jeg er forsigtigt i gang med at afprøve HelloFresh. Det lyder bare rigtig godt, at man får en kasse med præcis det, der er brug for, hverken mere eller mindre. Ikke noget med et helt hvidløg her, nej nej. Hvis der står 2 fed i opskriften, så får du 2 fed.
Men jeg er ved at blive fortvivlet over alt, hvad der har med betaling at gøre. Se nu fx, da jeg ville have overblik over prisen på næste kasse.



Billedet til venstre fortæller mig, at en kasse normalt koster 430. Plus 50 i fragt. Billedet i midten fortæller til gengæld, at jeg får 130 i rabat. Og så skal jeg også huske billedet til højre, der lige når at få med, at der skal lægges 2 x 40 oveni. Altså 430 + 50 – 130 + 2*40 = 430. Sådan i runde tal.
Hvorfor i alverden kan jeg ikke finde alt det her samlet på én side?
Svaret på det er (gætter jeg på), at jeg får den her udregning som mail. Det var i hvert fald noget i den retning, der skete ved en tidligere lejlighed. Der havde jeg bestilt en kasse til levering om onsdagen. Søndag fik jeg det her.


Der har jeg altså fået udregningen første gang. (I mærkelig formatering, men skidt pyt.) Det er søndag, 20.52. Næste skridt kommer mandag, 9.02.


Jeg har i god tid sikret mig, at der ville være penge nok på kontoen om onsdagen. Men det er altså ikke nok. Og da jeg ikke reagerer hurtigt nok, så kommer næste besked 6 timer senere.


(Måltidksasse?) Bare ærgerligt.
Et par dage senere prøvede jeg at spørge via chat, om jeg på forhånd vidste, at pengene skulle være på kontoen om mandagen. Havde det stået i en mail? Eller stod det måske et sted på hjemmesiden? Det kunne jeg ikke rigtig få et klart svar på.


Og lidt mere.


Der er lidt af hvert, jeg er i tvivl om her. Såsom: Overholder det her loven?