Siden 2012 har man kunnet tale om en form for økonomi, der ligner en donut: Doughnut-modellen. Og hvad går den så ud på?

En sund, bæredygtig økonomi bør ligge midt i donutten. Her bliver der taget hensyn til både mennesker og alt det andet på Jorden. Pilen antyder, at man kan gå for langt til enten den ene eller den anden side. Går man for langt væk fra centrum, så lider naturen: forurening, klimaforandringer osv. Går man for tæt på centrum, så lider mennesker: hungersnød, hjemløshed osv. Der udpeges 12 områder for menneskelig velfærd og 9 for økologiske begrænsninger, og man bør måle “rigdom” på, hvor godt grænserne overholdes. København stræber efter at bruge denne model.