Ferie, dag 5

Hvor jeg spiste morgenmad, dokumenterede kø-fænomenet i CCD, lyttede til Diane Duane, legede fan af Star Wars, lukkede Worldcon ned, dokumenterede rulletrapperne i CCD og slog hunden ihjel.

Morgenmad

Jeps, der var også scones til morgenmad.

20190819_071643.jpg

Køer

Hele Worldcon var plaget af køer. Ansatte og frivillige knoklede for at sikre, at køerne faktisk virkede efter hensigten, at de havde et sted at være osv. Tape på gulvet og stolper med bånd imellem var overalt.

20190819_125053.jpg

Diane Duane: Tales from the Duck Factory

Det var pludselig gået op for mig, at Diane Duane har skrevet Star Trek-manuskripter! Så hun måtte lige ind i mit program også. Det blev så noget med manuskripter til serier af tegnefilm. Det var også meget sjov. Hun er god til at fortælle historier. Det gjorde intet, at nogle af dem handlede om katten. Jeg forstod aldrig helt, hvorfor hun havde en bisidder. Han fik ét spørgsmål. Til gengæld blev hendes mand (?) involveret i at fortælle også.

Forty years of the Force: fab or fail?

Så var der egentlig noget tid til overs. Hvad gør man så? Smutter et ekstra punkt ind. Star Wars kan man vel altid lære lidt om. Så afsted til det punkt. Det var også meget fint.

Closing Ceremonies

Ja. De går jo egentlig bare ud på at sige farvel. Der var også et par stykker, der lige på falderebet skulle have en lille belønning.

Fra Facebook.

Rulletrapper

Rulletrapperne førte os jo op og ned. Personale og stolper var med til at sikre, at ingen kom til skade undervejs. Disse sjove skilte hjalp også. Bemærk den jævne fordeling mellem mænd og kvinder, og fordelingen mellem mennesker, aliens og robotter. Alt er dog fra film og tv.

Her er i øvrigt et andet syn på rulletrapperne, der ikke rigtig lod sig fange i et enkelt billede.

Død hund

Enhver con skal jo lukkes med manér. Således også denne. Efter lidt afslapning var vi klar til dead dog party. Vi fik hilst på et par bekendte igen.

Sidste chance for at beundre skiltene. Og et billede fra Facebook viser, at der også var mulighed for sjov under oprydningen.

Farvel Worldcon. Fra i morgen er der bare ferie.

 

Ferie, dag 4

Hvor jeg opdagede en udsigt, spiste morgenmad, udnyttede en trekkie photo op, deltog i et panel om The Orville og Star Trek: Discovery, grinede af en Bob Shaw-kopi, hørte akademikere tale om (optællinger af tegn i) Le Guin og Cadigan, oplevede et panel om neurodiversitet, spiste italiensk på Milano og overværede uddelingen af årets Hugoer.

Udsigt

Jeg ved ikke. Tidligt om morgenen kom jeg til at kigge ud af vinduet.

20190818_021630

Morgenmad

Dokumentationen af morgenmaden fortsætter! Nysgerrige sjæle ville vide, om der var noget sodabread. Lige missionen at få sådan noget lykkedes ikke. Men der var jo så meget andet.

Trekkie photo op

En lille flok trekkies havde opstillet en bro. Spændende!

Min tur til at blive fotograferet!

‘Orville’ vs ‘Discovery’

Den her gang var jeg panelist. Det gik vist udmærket. Høflig uenighed. Billede taget af kæresten.

IMG_3814

Men nogen, der udelukkende kendte overskriften for panelet, skulle lige brokke. Og sådan noget.

Beskrivelser af programpunkter.

Unashamed BIOS

Jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle forvente af det her punkt, andet end at det forhåbentlig blev sjovt.

Men først skulle jeg prøve nogle køer i en anden bygning end CCD.

Jeg har svært ved at huske, hvad foredraget handlede om. Noget om alternative universer? Billederne taler forhåbentlig for sig selv.

Le Guin and Cadigan

Så blev vi bedt om at gå ud, stå i kø og komme ind igen. Tja. Det lykkedes da heldigvis at få en siddeplads alligevel.

20190818_142339.jpg

Den her gang var jeg i akademikernes lokale. Det er rart lige at stikke hovedet ind der også.

Først skulle vi snakke Le Guin. Eller rettere sagt, vi skulle snakke tegnsætning i Le Guin. Det viser sig, at forskellige forfattere sætter tegn på forskellige måder og at man kan kende dem fra hinanden, ved at registrere visse vigtige tal. Interessant!

Bagefter skulle vi snakke Cadigan. Og der blev grund til at bruge navnet på ham der Baudrillard.

20190818_145320

Og hvorfor taler akademikere så hurtigt? Er de virkelig så gode til at lytte?

Beskrivelser af programpunkter.

Neurodiversity and extraordinary powers in SFF

Okay så. Ordstyreren er halvdøv og halvblind og har førerhund. (Hun var i øvrigt på scenen senere, fordi hun var med til at vinde en Hugo.) Da der skulle tages spørgsmål fra publikum, overlod hun tjansen til en anden. Blandt panelisterne var der også ADHD, angst og autisme.

  • Er Vulcans autister?
  • Sherlock Holmes er neuroatypisk?
  • Hvis en fiktiv person har noget, så sæt navn på. (Eksempel: Sig “Sheldon Cooper er autist.)
  • Det må ikke kun være aliens, der er autister, fx.
  • Aliens er også forskellige internt, ikke?
  • Nyt begreb: Rejection sensitive dysphoria.
  • Et tip: ADHD Alien, comic.
  • Hm. Er neuroatypiske dårlige til ordstyring og den slags? A afbryder B hele tiden. C fylder meget.

Milano

Der var lige tid til at gå til den nærliggende restaurant Milano og få aftensmad. Cannelloni (Soft pasta filled with spinach and ricotta, baked with passata, béchamel, mozzarella, garlic oil and Gran Milano cheese) til kæresten, plus en øl. Lasagna Classica (Beef, mushroom and tomato ragù, layered with béchamel sauce and finished with Gran Milano cheese) til mig.

20190818_180641

The 2019 Hugo Awards Ceremony

Først skulle vi lige stå en lille smule i kø. Jeg havde fulgt med i tilblivelsen af nogle flotte kjoler, og det lykkedes at se en af dem på forhånd. Bemærk også den store broche.

Så kom vi ind i salen og sad ned og kiggede op mod den store skærm.

Det viste sig, at Ng vandt i første kategori. Og så afleverede hun en tale, der kom til at runge i mange dage efter. – En computer prøvede at tekste, men kunne ikke håndtere det. Det førte bl.a. også til en undskyldning dagen efter. Jeg synes, det var lidt skvattet, at de måtte slukke for tekstningen, fordi folk ikke kunne holde op med at grine. Billeder fra Twitter.

Bagefter blev det til hele 2 kjoler samtidig, og Hugo-tryllestave.

Facebook havde også nogle gode billeder senere. En lille historie. På forhånd skulle vi lige orienteres om sikkerheden. Den stod Stu primært for. Så vi kunne jo putte alle kuverterne (med navnene på vinderne) i en metalbox, der kun kan åbnes med en laser? Stu ryster på hovedet. Eller vi kunne putte dem i en papkasse og snøre dem ind i en masse tape? Stu ryster på hovedet. Vi kunne også bare give dem til Stu? Stu nikker.

Ferie, dag 3

Hvor jeg primært havde hviledag, men også spiste morgenmad. Og så får I eksempler på lyde.

Morgenmad

Er der nogle sødere ord end “morgenmad inkluderet”? Og så den britiske stil, hvor så meget er varmt? Mums.

20190817_074058

Lyde

Det her er lyden af en fodgængerovergang. Den lyder som en laserpistol.

Og det her er lyden af en elevator. Vi syntes bare, det var sjovt.

Ferie, dag 2

Hvor jeg overvejede nogle af de nyeste noveller, lærte noget om jøder, spiste frokost med Benjamin Rosenbaum, besøgte baren og stadig syntes Le Guin var en god forfatter.

Short fiction of 2018

Et panel med 4 seje redaktører, hvor emnet bl.a. er årets novelle-finalister – det må man se! Desuden er Jonathan Strahan jo en af podcasterne bag Coode Street, og Neil Clarke skriver hver måned et lille forord til månedens Forever, så jeg synes jo lidt, jeg kender dem. Og ham Stuart, han var også på panelet om podcasts i går. – De snakkede desværre ikke specielt meget om finalisterne. Hm. Andet end at begræde at Mother Tongues ikke var på stemmesedlen. Så den blev jeg inspireret til at læse straks.

Panel:

20190816_100245_lille.jpg

Kærestens billeder. Tænksom Clarke. Og Clarke, der udleverer badge til fan.

Beskrivelser fra programmet.

People of the Book: Jewish fantasy and mythology

Ellen havde opdaget, at Benjamin Rosenbaum skulle være på programmet. Og jeg har som bekendt oversat en bog af ham. Så det skulle der jo gøres noget ved. Det her punkt virkede mest oplagt at besøge, og så aftalte vi at spise frokost sammen bagefter. Whoop.

Det blev spændende. Jøder bruger en masse ord, som jeg ikke er vant til, så det var for alvor som at træde ind i en anden verden. Når man lige har brugt en masse tid på at lære afrofuturisme at kende, så er det en speciel oplevelse pludselig at være i en anden, fremmed verden.

Vi skulle bl.a. snakke om, hvorfor der ikke er noget jødisk Narnia. Den havde jeg ikke hørt før. Siden absorberet.

20190816_121107_lille.jpg

Benjamin Rosenbaum

Og så altså den her frokost. Rosenbaum var sød. Vi endte med at være 6 fans og ham. Han sad i midten. Han snakkede lidt til den ene side, lidt til den anden. Jeg sad ved siden af en fyr, der bl.a. laver fan-MCU-videoer, så vi fik også snakket superheltefilm. Nice. Og vi spiste frokost på båden fra i går, som vi med stor erfaring kunne anbefale, efter lige at have tjekket, at den også kunne klare vegetarisk mad.

Martin’s Bar

Mennesket lever ikke af fisk alene. Så Worldcon havde også en bar. Her rendte vi såmænd på Ellen igen, der kunne berette om ferie i andre dele af Irland.

Anniversary: ‘The Left Hand of Darkness’ (book)

For det første var der noget med lyset i det her lokale, så flere af panelisterne endte med at sidde med solbriller.

For det andet syntes panelet at være komponeret af ikke-binære mennesker, med en transkvinde som ordstyrer. Interessant.

For det tredje er det jo egentlig bare en nydelse at sidde i en time og sammen konstatere, at en god bog er god.

Samtidig med dette panel var der en koncert, som jeg altså ikke var til. Men dirigenten synes at have brugt en stav, der afspejlede ånden i lokalet. Nice. Billede fra Facebook.

FB_IMG_1567031921815

Ferie, dag 1

Hvor jeg besøgte dealer’s room, hørte om problematiske ting, stod i kø, lyttede til podcast-teknikker, ordstyrede om talende dyr, overværede åbningen og prisuddelingen og spiste burger.

Hvis du i øvrigt er interesseret, så ligger hele Worldcons program online. Og det her er mig.

Dealer’s Room

Man skal jo lige ind og kigge i dealer’s room. Selvom det for mit vedkommende blev ved kiggeriet. Men det er jo altid meget sjovt at se, hvad der sælges.

Kæresten tog et par billeder.

Liking problematic things

Hvad gør man, når man opdager, at man kan lide et eller andet, der er problematisk, fx fordi det har vist sig, at forfatteren er et møgdyr? Det kan man sagtens snakke længe om.

  • Jeg vidste slet ikke, Harry Potter var et problem. (Noget med Rowlings syn på transpersoner.) Eller Foundation. (Er det, fordi Asimov ikke kunne holde fingrene fra kvinderne?) Eller Heinlein. (Jo, okay, ham har jeg hørt meget skidt om i tidens løb.) Jøsses, er der overhovedet noget tilbage, det er okay at kunne lide?
  • Der var en runde, hvor publikum fik lov at byde ind med problematiske ting. Længe efter tænkte jeg, at jeg skulle have nævnt “ham med Thriller-videoen”.
  • Et af mine problemer er, at jeg er lidt langsom til alt det her. Med autisme light løbende rundt i hovedet, så er jeg ikke god til at opdage sexisme osv. Panelet tilrådede mig at øve mig ved at læse gode ting.
  • Der blev nævnt en liste med problemer. Nævnt på reddit, opbevaret på Google. (Og hurra for, at den var nem at opspore, fordi panelistens Twitter lå i programmet.)
  • A.T. Greenblatt viste sig at være forfatter til en Hugo-finalist, jeg har læst.

Screenshot_20190815-231415_Event Guide

Så var det tid til at stå i kø. Hvis man skulle ind til åbning + retro Hugo om aftenen, så skulle man have et armbånd. Hvilket ikke helt afskaffede køerne, men det hjalp, fordi det delte køerne op i mindre klumper i tid og rum. Nåh. Men man skulle også stå i kø til armbåndet. Tja. Det gik også. – Køerne højere oppe i CCD gjorde sig også gældende fra dag 1, men det vender vi tilbage til.

Creating podcasts: ideas, people, and themes

Hvis man lige ser bort fra grej, teknik osv., hvad skal der så til, for at lave en god podcast?

Min primære inspiration her var at begynde at lytte til Breaking the Glass Slipper.

Talking animal characters in SFF

Så var det tid til at være ordstyrer! Emnet var talende dyr i SFF. Og panelisterne hyggede sig, og publikum grinede, og det gik vist bare rigtig godt altsammen. Dejligt.

Kæresten tog et par billeder.

CCD var i øvrigt fint udstyret. Altid 5 mikrofoner + 1 til publikum. Og lydstyrken var god det meste af tiden. Hvis nogen glemte det med mikrofonen, så kunne man vifte med et skilt, Worldcon havde en stak af.

Opening Ceremonies, featuring the 1944 Retro Hugo Awards

Åbning og Hugo. Billedet nedenfor demonstrerer primært, at vi sad langt fra scenen.

20190815_202935

Billeder fra Twitter, taget af ??? Salen var halvtom. Mange kiggede på køen nævnt ovenfor og opgav straks. Først kl. 19 blev det tweetet, at der stadig var armbånd tilbage. Ikke så godt håndteret.

Fra Facebook.

Rocket’s

Pga. dårlig planlægning havde vi ikke fået aftensmad på et fornuftigt tidspunkt. Så. Hvem har stadig åben efter 22? Det viste sig at være Rocket’s. Omend de ikke var meget for det. Vi ville gerne spise på stedet. Det kunne ikke lade sig gøre. “Vi lukker om 10 minutter.” Jeg kiggede på uret, og jeg havde kigget på åbningstiderne, før vi gik ind. “Nej, I lukker om 23 minutter.” Mumle. Nåh, men så fik vi lov at bestille vores burgere. (Udvalget var forresten også begrænset, så nogle af burgerne må være gået tidligt i seng.) Det var forøvrigt en fin burger, masser af kød. Men det var lidt pudsigt, at de virkede noget fjendtlige overfor kunder. – Til gengæld er det ret passende at gå til Rocket’s og spise, efter uddelingen af en bunke Hugoer.

Screenshot_20190816-011341_Firefox.jpg

Ferie, dag 0

Ferien startede onsdag d. 14. august. Hvor vi fløj, fandt hotellet, fandt CCD og spiste aftensmad på en båd.

I dag skulle det gerne være onsdag, 3 uger senere.

Flyvetur, Norwegian

Flyveturen i sig selv var ikke så ophidsende. Det var mere det her med at skulle checke ind på forhånd, elektronisk. Det plejer ikke at være indviklet. Det foregår indenfor de sidste 24 timer, inden flyet letter. Det er en fordel at få det gjort, så man får gode pladser.

Den her gang var det lidt mere indviklet. Billetterne var ikke købt direkte hos Norwegian, så de kunne ikke sende mig en sms med “husk nu”. Altså sad jeg små 24 timer før afgang og opdagede, at jeg skulle have gjort noget 72 timer før! Gys!

I praksis endte det vist med kun at give forhøjet blodtryk. Jeg ved ikke, om computeren kiggede på min nationalitet og så besluttede, at jeg umuligt kunne være en af de der fejlfarver, nogle lande i stigende grad har det skidt med. Suk.

screenshot_20190813

Hotel Hilton Garden Inn

Vi havde på forhånd booket hotel via Worldcon’s udmærkede system, der gav et overblik over geografi og økonomi. Vi kunne bo ret tæt på kongressen (afstanden var sådan noget som 10 minutters gang), uden at bo specielt meget dyrere. Og Worldcon plejer at forhandle sig frem til noget rabat til os medlemmer. Så vi følte os ikke meget fattigere, selvom vi endte med at bo på et Hilton!

Der gik noget bus fra lufthavn til hotel, sådan ca., og hotellet blev fundet, og værelset blev fundet, og sengen blev fundet, og roen faldt over os et par minutter.

Alle ved, hvordan et hotelværelse og et hotel ser ud. Så her er et værelsesnummer. Pi!

20190818_224949.jpg

CCD

Næste punkt var at finde CCD = Conference Center Dublin. Det er en god idé at komme i god tid og få sit navneskilt og den slags. Vi var da heller ikke de eneste, der havde fået denne glimrende idé. Desuden fik jeg de papirer, programdeltagere får. Nice.

Lige ved siden af centeret ligger Samuel Beckett Bridge. Nydelig. Og den forestiller vist en harpe?

Her et par af mine egne billeder.

Og her er kærestens billede af broen, taget fra indensiden af CCD.

IMG_3786

Og endelig et billede fra Facebook. (Disse er generelt taget af Simon Butt, der var medlem af Worldcon-udvalget, kunne sidde på første række i auditoriet osv.)

FB_IMG_1567032163160

Aftensmad, Cill Airne

Efter således at have kigget sig omkring, forberedt sig på morgendagen osv., kunne vi med sindsro gå videre til dagens sidste punkt: aftensmaden. Det blev kylling på båden Cill Airne.

Mit billede. Kylling (velstegt), bacon, kartoffelmos overhældt med sovs (det ser lidt ulækkert ud, men det smagte skønt), noget svamp, og squash i fast og moset form. Supreme of Chicken – Grilled chestnut mushrooms, mashed potato, crispy bacon, red wine & tarragon jus, roasted squash and a squash puree. Mums. Eneste problem var egentlig et larmende selskab i baren.

20190814_185133.jpg

Kærestens billede. Igen taget fra indersiden af CCD. Båden er altså det, der faktisk ligger ude i vandet.

IMG_3784

Og således gik dag 0. I morgen ser vi, hvad der derefter skete.

Uddeling af Niels Klim-pris forude

Selvom afstemningen forlængst er overstået, så mangler der jo noget. Prisen er ikke blevet delt ud endnu! Men vi er lige ved at være der.

banner.jpg

Perioden 13-15, søndag 22. september, på Fantasticon, der er der Niels Klim i den store sal.

13-14 (groft sagt, der er lige en pause der til sidst) har vi årets panel. Foruden den alvidende ordstyrer, Niels Dalgaard, har vi i år:

  • “Verdensherredømme“, Jakob Drud, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC (spil, for voksne, novelle)
  • “Natholdet“, Anne-Marie Træholt Rasmussen, Lige under overfladen 13: De fremmede, SFC (tidsrejser, for voksne, langnovelle)
  • Robotten kan skide, Morten Dürr, Forlaget Plot (robotter, for børn og unge, kortroman)

14-15 bliver priserne uddelt.