Kunsten at være lykkelig

For efterhånden mange måneder siden så jeg et teaterstykke, baseret på Kunsten at være lykkelig, Arthur Schopenhauer. Lidt specielt, eftersom det ikke er en roman, men 50 gode råd. Desuden noget, jeg og bloggen går meget op i. Mottoet er trods alt “det gode liv”.

Nu har jeg endelig fået fingre i bogen. Den er på 100 sider. Men jeg tror, det kan siges hurtigere.

  1. Sørg for at nyde nuet.
  2. Undgå misundelsen.
  3. Vid, hvad du vil og hvad du kan.
  4. Gør kun fordring på det, du kan opnå.
  5. Smerten er konstant, på den måde, at ens ulykkelighed afhænger af ens væsen, ikke af de små og store ulykker, der overgår en. Pas på ikke at tro, at et øjebliks lykke varer ved.
  6. Villigt at gøre hvad man kan, villigt at lide hvad man må.
  7. Man bør modent overveje en sag, inden man sætter den i værk. Og så ikke længere tænke over det.
  8. Man bør begrænse sin horisont: Derved giver man ulykken mindre prise; begrænsning gør lykkelig osv.
  9. Den kløgtige søger det, som ikke volder smerte, men ikke det, som vækker lyst.
  10. Underkast dig fornuften, hvis du vil underkaste dig alt. (Eller underkaste alt under dig?)
  11. Når noget ulykkeligt først er der og ikke lader sig afhjælpe, da bør man end ikke tillade sig tankerne om, at det kunne have været anderledes.
  12. Om tillid og hemmeligheder: Tal ganske lidet med andre, og særdeles meget med dig selv.
  13. Vi burde åbne dør og port for munterheden, ligegyldigt hvornår den banker på. – Sundhedens blomst er munterheden. Undgå derfor alle udsvævelser, tillige alle heftige eller ubehagelige sindsbevægelser; også alle store og fortsatte åndsanstrengelser, endelig dagligt mindst to timers rask bevægelse i fri luft.
  14. Nuets ro må højst forstyrres af sådanne onder, som i sig selv er visse, og hvis tidspunkt ligeledes er vist.
  15. Forbliv afslappet over for alle livets ulykker.
  16. Undgå smerten og lidelsen.
  17. Livet er ikke til for at blive nydt, men for at blive grebet, tålt.
  18. Man bør tøjle sin fantasi i alle anliggender, der angår vort ve og vel, vore forhåbninger og bange anelser.
  19. Lad ingen episode resultere i stor jubel eller stor jammer: for alle tings foranderlighed kan hvert øjeblik forandre den fuldstændig; nyd derimod til hver en tid nuet så muntert som muligt.
  20. Vrede eller had bør man ikke vise på anden vis end gennem handlinger.
  21. Vi må have skuffer til vore tanker, når vi åbner én, lukker vi alle andre. Så vil en alvorlig bekymring fx ikke forstyrre enhver aktuel lille nydelse og fratage os al vor ro. – Her bør man, som i så mange andre situationer, anvende selvtvang.
  22. Man bør ene og alene have for øje at undgå alle de utallige onder ved livet, så vidt dette er muligt.
  23. I menneskelivet er det som i terningspillet: Falder kastet ikke ud, som du havde brug for, så må kunsten forbedre, hvad tilfældet bød. Modificer planen.
  24. Hvad der gør første halvdel af livet ulykkelig, er jagten efter lykken. I anden livshalvdel er i stedet for længslen efter lykken og bekymringen trådt ulykken.
  25. Vi burde, ved det vi ejer, ofte tænke: “Hvad hvis jeg mistede dette?”
  26. At udstikke et mål for vore ønsker, at holde vort begær i tømme, at tøjle vores vrede, altid ihukomme, at for mennesket er en uendelig lille del af det ønskværdige opnåeligt og særdeles mange onder uundgåelige: Således vil vi bære og forsage.
  27. Ved vore virkelige onder er den mest virksomme trøst betragtningen af andres langt større lidelser.
  28. Bekvemmelighed og sikkerhed er alderdommens primære behov. Bordets glæder erstatter elskovens glæder. I stedet for behovet for at se, rejse og lære er trådt behovet for at tale og for at lære fra sig. En lykke er det imidlertid, hvis oldingen har bevaret kærligheden til studiet, til musikken, ja, selv til skuespillet.
  29. Den naturlige rigdom har sine grænser og er let at erhverve; den gennem rigtige meninger foregøglede rigdom forfalder i det uendelige. – Blandt behovene er nogle naturlige og nødvendige, andre naturlige og ikke nødvendige, atter andre hverken naturlige eller nødvendige.
  30. Aktivitet, at udrette noget eller blot lære noget er nødvendigt for menneskets lykke.
  31. Som ledestjerne for sine bestræbelser bør man ikke tage fantasiens billeder, men begreber.
  32. Mindst 9/10 af vores lykke beror alene på sundheden. – Det er ikke, hvad tingene i den ydre erfaringssammenhæng virkelig er, men hvad de er i vores opfattelse, der gør os lykkelige eller ulykkelige.
  33. Man bør blive herre over indtrykket af det anskuelige og nærværende, som er uforholdsmæssigt stærkt i forhold til det blot tænkte og vidste. Hvor vi ikke helt kan overvinde dette indtryk gennem aktualiseringen af den blotte tanke, er den bedste metode at neutralisere et indtryk ved hjælp af det modsatte, fx indtrykket af en fornærmelse ved at opsøge dem, der sætter os højt; indtrykket af en fare, der truer os, ved at betragte noget virkeligt, som virker modsat.
  34. Vort levnedsløb er et produkt af to faktorer, nemlig rækken af begivenheder og rækken af vore beslutninger.
  35. Hvad vi i forbindelse med vore livsplaner som oftest lader ude af betragtning, er de forvandlinger, som tiden frembringer hos os selv: Heraf kommer det sig, at vi opnår ting, som ikke længere passer til os.
  36. Vil man undgå at blive meget ulykkelig, er det sikreste middel ikke at forlange at blive meget lykkelig, altså at moderere sine krav til nydelse, ejendom, rang, ære osv. til et mådeholdent niveau.
  37. Den, der gør fornuften til rettesnor, vil særdeles hyppigt måtte anvende erstatning og afkald for at sikre den størst mulige smerteløshed hele livet.
  38. Det kommer uendelig meget mindre an på, hvad der møder én i livet, end på, hvordan han opfatter dette, på arten og graden af hans modtagelighed i enhver henseende.
  39. Man bør vænne sig til at betragte enhver begivenhed som nødvendig dvs. fatalistisk, hvilket har meget beroligende ved sig og dybest set er rigtig.
  40. Vi skulle gøre alle slemme muligheder til genstand for vor spekulation, hvilket dels ville foranledige anstalter til at forebygge disse, dels behagelige overraskelser, når de ikke indtræder.
  41. Når der er noget slemt, bør man end ikke tillade sig den tanke, at det kunne være anderledes.
  42. En af de største og hyppigste tåbeligheder er, at man gør vidtløftige anstalter til livet. Planernes udførelse kræver langt mere tid, end man har antaget, eller planerne bliver sjældent bragt til målet, eller mennesket selv ændrer sig med årene, mht. at yde og nyde, eller tidens smag har ændret sig, eller andre er kommet ham i forkøbet.
  43. Den, naturen har udstyret rigt, har udefra ikke brug for mere, end ro og mag til at kunne nyde sin indre rigdom.
  44. Det kommer langt mindre an på, hvad man har eller forestiller, end på hvad man er. – Ligesom de største fjender af den menneskelige lykke er to, smerte og kedsomhed; således har naturen også forsynet personligheden med et beskyttelsesmiddel mod disse to: munterheden og ånden.
  45. Jo større modtageligheden for ubehagelige indtryk er, desto svagere plejer den at være for behagelige og omvendt. Hvis gnavenhed opnår en meget høj grad, så er den mindste ubehalighed et tilstrækkeligt motiv til selvmord. Men selv det sundeste menneske kan størrelsen af en ulykke drive til samme.
  46. Det filosofiske liv er det lykkeligste.
  47. Til det, man har, hører hovedsageligt venner. Og man er deres besiddelse.
  48. Lykken tilhører de selvtilstrækkelige. Lykken er svær at finde i os selv og umulig at finde andetsteds.
  49. Den lykkelige tilværelse er at foretrække frem for ikke-væren. Vi hænger ved den for dens egen skyld.
  50. Vores lykke afhænger af det, vi er, af vores individualitet, mens man for det meste kun bringer vores skæbne og det, vi har, i anslag.

Der er de så. Nogle af dem er lidt kompakt formuleret, men man kan vist godt regne dem ud. Og ellers må du jo også have fat i bogen.

Binti 1,5: Hellig ild

Anmeldelse af “Binti: Sacred Fire”, af Nnedi Okorafor.

Skitse: Binti er traumatiseret. Hun har overlevet et blodbad, og hun har gennemgået en stor forandring, ufrivilligt. Det er en stor lettelse at rende på et venligt menneske, der selv er forandret, fordi hun blev født mand.

Er det science fiction? Ja da.

Temaer: Der er heldigvis fokus på noget, man kunne kalde en naturlig form for terapi.

Jeg har allerede nævnt rigeligt. Lad mig tilføje, at Binti er teenager. Jeg går ud fra, at noget af dette er årsag til Bintis vildt flagrende humør.

Er det godt? Hm. Hvorfor er Binti ikke i terapi? Eller omvendt, hvorfor får vi ikke at vide, at her anser man terapi for skadeligt, eller hendes lærer er faktisk også hendes terapeut, eller noget. Det her virker uansvarligt. Men der er jo en tilfredsstillende slutning. Og Binti er aldrig kedelig at være sammen med.

Note: Jeg har allerede anmeldt 3 andre Bintier.

Nebula-noveller, 2019

Her er anmeldelser fra et par andre:

Ohio Needs a Train, Sue Burke, Camestros Felapton og Cora Buhlert.

Og her er de nominerede noveller:

Der har været noget rod med en liste. I den anledning har jeg også kigget på Budbringer.

Og alligevel

Anmeldelse af “And Yet” (gratis), af A. T. Greenblatt.

Skitse: Barndommen var bl.a. noget, de kaldte et hjemsøgt hus. Voksenlivet er bl.a. at være fysiker.

Er det science fiction? Ja, omend med en stor dråbe horror.

Temaer: Huset ændrer sig omkring en. Det afspejler vist parallelle universer.

Teksten er skrevet i 2. person.

Er det godt? Hm. Horror-delen er ikke lige mig. Og så ændrer fokus sig, så fortælleren ikke længere bare er en fysiker på sporet af en stor opdagelse, men også et menneske på sporet af en personlig tragedie. Det sidste virkede banalt.

Note: Den her kom ærligt til sin Nebula-nominering.

Det bliver mørkt

Anmeldelse af “Going Dark”, af Richard Fox.

Skitse: Kamp. Mennesker mod aliens. Nogle mennesker taler ikke ret godt.

Er det science fiction? Den militære variant, ja.

Temaer: Mere kamp. Der er “konstruerede mennesker”, der er gode til kamp, men dårlige til samtale. Halvvejs i historien dukker plottet op. Konstruktionen begynder at fejle. Hvad bør man så gøre?

Der er også noget kristendom.

Er det godt? Blah. Kamp, kamp, kamp, banalitet, kamp. Men den er i det mindste hurtigt overstået.

Note: Jeps. Endnu en fra listen.